Så er der tid til det andet Nyhedsbrev i år. 

Farvel til:

Anita som har været vores instruktør på Agility nogle år, har desværre valgt at stoppe. Da hun ikke har så meget overskud i hendes privat liv til at være Instruktør ved os.

Men vi er så heldig at hun forsat er en del af Dch-aabenraa, Da Rumle og Anita forsætter på Tirsdags Familiehundehold og det er vi på holdet rigtig glade for 🤗

Velkommen til :
Cindie, som er blevet vores nye aspirant på Pia's Dch-program og Agility konkurrence hold 🤗

Louise, som er blevet hjælpetræner på tirsdags Familiehundehold 

Det betyder rigtig meget for os, at I vil være en del af Dch-aabenraa. 1000 tak for jer. 🥰

Siden sidst. 🥰

Vores arbejdsdage på pladsen.😥

Vi havde 3 gode dage på pladsen, de to af dagene var der højt solskinsvejr, men på tredje dagen regnede det så meget at vi havde svært ved at male de sidste ting.

Der mødte frivillige op både fra DcH-aabenraa, men også andre frivillige kom forbi for at hjælpe med at lave legeplads og male vores hus. Der var en rigtig god stemning og der skete rigtig meget på pladsen de dage.

1000 tak til jer som hjalp disse dage og en særlig tak til AK og Jens for at rydde pladsen inden vi skulle i gang. Uden jer ville vi ikke have så fin en plads som vi har i dag.

Legepladsen 😮

Vores nye legeplads er næsten færdig, der mangler lige 2 stationer mere , en af de gamle stationer mangler noget maling, vippe mangler støddæmpende klods i begge ene som den ikke rammer jorden så hård , muligvis et halv dæk der bliver gravet ned i jorden.

  Så hvis du vil hjælpe med at få disse 4 ting færdig så skriv meget gerne en mail til formand@dch-aabenraa.dk       

 Desværre er der noget af legepladsen som har været udsat for Hærværk, men jeg ved at AK og Kurt er i gang med at finde en løsning.

75 års Fødselsdag. 🇩🇰

Ca. 70 festglade mennesker kom til vores fødselsdag, de 29 af dem var glade hundefører som kom til en fælles aktivitet på pladsen🥳  

Der var fælles opvarmning både for hund og deres menneske.

Der var forskellige stationer på pladsen og vi gik rundt i små hold for at prøve de forskellige ting af og selvfølgelig også for at heppe på hinanden.

Jeg nævner ingen navne, men…. Der var nogle der snød lidt især ved æggeløb og leverpostejmadderne 😝

Bagefter var der fællesspisning i teltet. Vi fik helstegt pattegris med 2 slags kartofler, lækker Salatbar og masser af brun sovs fra Rinkenæs Grillstegning.

Dessert var der ikke noget af , men det manglet vi heller ikke for der var masser af mad 😗

Der var en rigtig god stemning i teltet og festen sluttede kl. 20.30

Vi fik mange fine gaver. Vi fik pengegave fra medlemmer og gavekurve fra de forskellige foreninger. Fra kredsen og dch-danmark fik vi en flot gave på ca. 1300 kr.

De gaver vi kan dele ud af såsom Gavekurv vil vi nyde i fællesskab til vores sommerafslutning onsdag den 25. juni

1000 tak til alle som er kommet med gaver og til jer som var med til at fejre os 🤩

Fedtmule cup.

Kristi Himmelfartsdag holdt vi traditionen tro Fedtmule Cup for 9 tilmeldte Børn i alderen fra 5-12 år.

Vejret var med os, og vi kom igennem dagen uden at blive våde

Selina fra Dog in Balance havde lavet en opvarmnings bane til børnene og derefter var der 8 poster de skulle igennem og som noget nyt i år startede de med 100 point og vi trak point fra ved fejl. 

Efter begge hold havde været igennem, blev der hygget i krea hjørnet, spist kage og lykken blev prøvet i Jytte’s tombola. Det var sidste gang i år Jytte var tovholder for Tombola. Men Johanne går i lære ved Jytte om hvordan man klarer sådan en opgave og vi håber vi kan tilbyde den til næste år igen. 1000 tak til Jytte som alle år trofast er kommet med hendes fantastiske tombola, dette bliver meget svært at leve op til i fremtiden.

Stort tillykke til Oliver med Nala og Sofia med Paco som vandt første pladsen 🇩🇰

Event som kommer:

Sommerafslutning/fælles træning onsdag den 25. juni-2025.

Tag Familien med til en hyggelig aften. hvor der også vil være lidt til mausen og ganen. Sidste tilmelding er fredag den 20. juni kl. 12.00. Se mere her:

https://dch-aabenraa.dk/cms/EventOverview.aspx#A67

Historisk gåtur  med hundene igennem Hjordkær Torsdag den 3 juli-2025

Tag familien med til en tur rundt i Hjordkær. Per Langelund kommer og fortæller lidt om Hjordkær på turen.  Skynd dig at melde dig til der er kun 10 pladser. Se mere Her:

https://dch-aabenraa.dk/cms/ProfileEventEnrollment.aspx?EventID=68

Hvis du har problemer med at tilmelde dig så skriv til vores it-ansvarlig Ege, på

 It@dch-aabenraa.dk

Husk at være logget ind 😝

Vigtig info. 🤔

I Dch-Aabenraa er der kun frivillige instruktører og hjælpere, det vil sige de er ulønnede. Det betyder at alle vores instruktører og deres hjælpere hver uge, i alt slags vejr møder op for at træne med jer.

Derfor er det vigtigt at I husker at melde fra når I ikke kommer til Træning.

Meget gerne dagen før eller senest 3 timer inden træningen begynder.  Hvordan der meldes afbud, om det skal være på Facebook, Messenger, sms, klubmodul app eller andet er instruktørens ansvar og informere jer om. 

Det er vigtigt at I finder ud af hvordan dette skal ske. For hvis I IKKE har meldt afbud 3 gange kan jeres plads gives til en som står på vores venteliste og du vil ikke få dit træningsgebyr/Kontingent tilbage.

Læs meget gerne vores info brev godt igennem igen for at kende alle regler i DcH

https://dch-aabenraa.dk/cms/ShowContentPage.aspx?ContentPageID=135

 

Til sidst vil jeg ønske jer alle sammen en rigtig god sommerferie og vi glæder os til at se jer på pladsen i August igen.

 

Poteklask fra Lotte Letting

Nyheder

Sponsorer